5 pointer om jobsøgning (og det at få flere venner)

By: Søren

Dale Carnegie er i USA kendt som en af nationens største forretningsfolk nogensinde. Egenhændigt opbyggee han et kæmpe konglomerat af virksomheden i 20’erne og 30’erne, der lagde jernbaner, udvandt stål og meget mere.

I dag er han mest af alt kendt for i 1936 at have skrevet ”How to win friends and influence people”.

Bogen handler grundlæggende om, hvordan du interagerer med andre mennesker.

Om formålet så er at få flere venner, at få et større netværk i din forretning eller måske at få et job – ja, det er så op til dig.

Siden bogen første gang blev sendt i trykken i 1936, er den genoptrykt utallige gange. Jeg har selv bogen liggende hjemme som paperback fra Amazon.com. Den er købt for 15 dollars. Men den er meget, meget mere værd.

Pointerne er ligeså gældende i dag som de var for 80 år siden.

5 af de væsentlige lister jeg op her. Tænk over dem. Du kan bruge det i din jagt efter drømmejobbet, på din næste date og bare i det hele taget når du møder nye mennesker.

Lad være med at tage diskussionen

Når 2 personer diskuterer, så er der 2 tabere.

Selvom du ”vinder” diskussionen, så taber du den anden person. Især hvis du diskuterer og vinder foran andre.

Undgå diskussioner i sociale sammenhænge. De fører intet godt med sig.

Husk den anden persons navn

En persons navn er det bedste ord i vedkommendes ”vokabularium”.

Gå derfor op i at huske andres navne. Skriv dem ned. Brug dem. Husk deres venner og familie. Og brug deres navn. Det skaber tryghed, tillid og bånd mellem mennesker.

Lyt mere end du taler

Hvis du lytter engageret til hvad andre mennesker fortæller dig, bliver de trygge ved situationen og dig. Ingen gider snakke med den person, der kun taler om sig selv.

Gør det til en vane at lytte mere, end du taler.

Dale Carnegie nævner i bogen et middagsselskab, hvor han ”talte” med en kvinde. Hun talte kun om sig selv hele tiden. Men da hun bagefter fortalte en fælles bekendt om deres snak roste hun Dale for den gode samtale, selvom han næsten ingenting havde sagt. Han havde bare lyttet engageret. Det skabte et bånd mellem de to.

Ros andre mens de hører det

At ydmyre en person foran andre er det væste du kan gøre.

Tilsvarende er det at rose en person foran andre noget af det bedste, du kan gøre.

Du skal ikke rose uden grund. Men har du en grund til at rose, så gør det mens andre lytter. Det er en fantastisk følelse for modtageren af rosen og det afspejles i forholdet til dig.

Fortæl aldrig en anden person at han eller hun tager fejl

Måske det vigtigste:

At fortælle en anden person de tager fejl – selvom de gør det – betyder, I er mod hinanden. Det er ufrugtbart.

Hvis en person tager fejl, så undgå så vidt muligt diskussionen. Anerkend synspunktet og vær den store mand. Du må især ikke fortælle en person han tager fejl foran andre. At ydmyge en person foran andre er den sikre måde at ødelægge venskaber og skabe fjender på.

Du kan købe Dale Carnegies bog på Saxo her.

Hvis du søger job, så kan du købe Få Job her. Den er konkret rettet jobsøgende, tager udgangspunkt i det danske marked og er skrevet som den mest konkrete guide muligt. Det er vi sikre på, du ser, når du først bladrer de første sider igennem på din computer, tablet eller mobiltelefon!

Du starter her >>.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *