6 gode råd til at spare penge mens du leder efter et nyt job

By: Søren

Står du i den uheldige situation, at du pludselig ikke har noget job – så kan det godt virke meget uoverskueligt at få hele din hverdag til at fungere. Du skal både tænke over hvordan du betaler alle dine regninger, hvordan du får mad på bordet og hvordan du i det hele taget skal kunne overleve. Vi har her samlet 6 gode råd, som du kan bruge til at spare penge, mens du leder efter et nyt job.

Meld dig ledig

Det første du skal gøre, hvis du en dag står i den uheldige situation, at du er blevet arbejdsløs, er selvfølgelig at melde dig ledig. Ved at melde dig ledig, kan du enten få kontanthjælp fra kommunen eller få dagpenge fra din a-kasse.

Lav et budget

Når du har meldt dig ledig, er næste skridt i din proces, at du skal lave et nyt budget over hvordan dine fremtidige indtægter og udgifter ser ud. Da du jo nok ikke kommer til at få den samme månedlige indtægt, som da du var i arbejde.

Budgettet skal du bruge til at skabe dig et overblik over din nye økonomiske situation.

Afmeld unødvendige abonnementer

Når du har skab dig et overblik over hvor mange penge, du kommer til at have til rådighed hver måned, skal du så her vurdere, hvor du kan spare nogle penge. Er du f.eks. tilmeldt nogle abonnementer som fitness, streamingtjenester som f.eks. Netflix, Viaplay, HBO eller lign. eller har du et dyrt mobilabonnement. Så kan det være en fordel for dig at enten annullere disse abonnementer, eller finde nogle til en billigere pris.

Lav en madplan

Efter du har prøvet at skabe luft i din fremtidige faste omkostninger, så skal du prøve at se om du kan spare nogle penge på din livsstil. Her kan du starte med at kigge på dine madvaner. Der er ofte rigtig mange penge og spare, ved at prøve at lave nogle madplaner som du kan bruge i din hverdag.

Når du laver en madplan over hvad du skal spise i løbet af ugen, så prøv at se om du kan købe større mængder af det samme kød ind, så du kan sparre her. Du kan eventuelt lave mad til flere dage, eller du kan lave retter som benytter mange af de samme ingredienser.

Drop impulskøbene

En af grundene til at en madplan er en god ide, er også at du ikke skal handle ind ligeså ofte. Når du handler ind, kommer der tit nogle varer i kurven som ikke var planlagt. Ved at kun handle ind 1-2 gange om ugen, i stedet for måske at handle en hver dag, kan du spare hundredvis af kroner hver måned.

Find en billigere bolig

Din husleje vil typisk være den dyreste udgift, som du vil have hver måned. Overvej derfor om du kan spare penge ved at finde en billigere bolig. Selvom du måske er i arbejde igen inden for et halvt til et helt år, så vil du højst sandsynligt stadig kunne mærke på din økonomi, at du har været arbejdsløs.

Derfor vil det være klogt at undersøge, om du kan finde et billigere sted at bo. Er du alene, så kan du eventuelt overveje at finde en roomie, eller leje et værelse hos nogle andre for en periode.

Hos Findroommate kan du både lede efter roommates, værelser og lejeboliger i hele Danmark. Lyder dette interessant for dig? Så kan du klikke her for at besøge Findroommate.

Du har ved at læse ovenstående, forhåbentligt fået et par gode tips til, hvordan du kan få din nye hverdag til at fungere bedst muligt.

Comments are closed.