Bliv bedre til at gå til jobsamtale

By: Søren

Mange danskere går til jobsamtale hver dag. Der er en andel af disse mennesker, som får jobbet, men der er også en endnu større andel, som må gå skuffede derfra. Hvis man hører til denne gruppe, kan jobsøgningen blive til en frustrerende og negativ oplevelse. Især hvis det sker igen og igen.

På mange måder tager vi det mere personligt, hvis vi bliver fravalgt på basis af en jobsamtale. Dette skyldes, at det føles som om, at man er blevet fravalgt på baggrund af sine personlige egenskaber, og ikke bare i en hurtig sortering af ansøgninger.

Hvis du er begyndt at føle lede ved jobsamtaler, bør du læse med her. Vi har samlet en masse gode råd til dig, der gerne vil klare dig bedre til jobsamtalen

 

Ring før jobsamtalen

Det kan være en rigtig god idé at gøre dig positivt bemærket allerede inden jobsamtalen. Derfor har det ofte en gavnlig effekt, hvis du ringer allerede inden du bliver kaldt til samtale. Der er ingen regler for, hvad du skal spørge om, mens læs jobopslaget grundigt. Var der ting, som du kunne være i tvivl om? Hvis dette er tilfældet, kan du spørge ind til disse ting, så du er optimalt forberedt til samtalen.

Der er altså to fordele ved at ringe før samtalen. For det første får du taget kontakt til virksomheden og sørger for, at de lægger mærker til dig. Derudover kan du også få de sidste informationer, som gør dig i stand til at præstere bedre til samtalen. Det kunne for eksempel være uddybende informationer om arbejdsopgaver eller arbejdstider.

Du må imidlertid ikke undervurdere vigtigheden af at lave research. Sørg derfor for at læse alt hvad du kan om virksomheden, før du kontakter dem. Det giver ikke et godt indtryk, hvis du stiller spørgsmål om noget, der står på forsiden af deres hjemmeside.

 

Vær i god tid

Når du skal til jobsamtale, bør du altid prioritere at komme i god tid. Det virker useriøst at komme farende ind i sidste sekund.

Møder du i god tid, har du mulighed for at få samling på dig selv, få læst dine papirer igennem og generelt falde lidt til ro. Det vil få dig til at virke mere fattet og professionel til samtalen. Det er vigtigt at understrege, at du også giver et godt indtryk i forhold til fremtidig ansættelse. At være i god tid er en positiv egenskab, som mange chefer efterlyser.

Hvis du er i tvivl, om du kan finde vej, når du skal til jobsamtale, så medbring en GPS til turen. Heldigvis har alle smartphones i dag en indbygget GPS, så du behøver ikke lave de store investeringer. Hvis du ikke allerede har det, bør du dog anskaffe dig en telefonholder til bilen. På den måde kan du sikkert anvende din telefon som GPS, mens du kører. En holder er imidlertid ikke dyr og kan købes på de fleste sider, som sælger mobiltilbehør. Du kan eksempelvis købe tilbehør til mobilen her.

 

Tænk på din fremtoning

Man kan ikke komme udenom at udseendet betyder meget, når man skal til jobsamtale. Samtidig er der også den udfordring, at dig og chefen ikke nødvendigvis har ens holdninger til påklædningen.

Som kvinde bør du fokusere på at virke professionel i din fremtoning. Det vil sige, at du bør undgå meget vild make-up eller udfordrende tøj. Begge disse ting kan desværre skab et negativt billede af dig. Hvis du har langt hår, kan du også overveje at sætte håret op i en knold. Dette kan få mange til at virke mere oplagte og klar til arbejde.

Som mand bør du fokusere på at være pæn i tøjet. Sørg for at eksempelvis skjorter og lignende er velstrøjet, og at du generelt virker velplejet. Hvis virksomheden har en dresscode, så forsøg at følg den, når du skal til jobsamtale. Dette vil få dig til at virke som om, at du passer godt ind i virksomhedens rammer.  Generelt er det desuden også vigtigt at man klæder sig på til det job, som man gerne vil have. Du skal derfor ikke komme i jakkesæt og slips, hvis det er et job med fysisk hårdt arbejde

De vigtigste råd til fremtoning gælder imidlertid både mænd og kvinder. Det bør eksempelvis være en vigtig prioritet at have god ånde. Hvis du døjer med dårlig ånde, kan du tage tyggegummi med. Bare sørg for at smide det væk inden samtalen. Håndsprit kan ligeledes også være en god løsning, hvis du døjer med fedtede hænder. Et håndtryk kan sige meget om en person, og fedtede hænder er negativt.

Fokuser på muligheder

Når du er til jobsamtalen, er det vigtigt, at du fokuserer på mulighed fremfor ulemper. Lad eksempelvis være med at opremse arbejdstidspunkter, som passer dig dårligt og vær i stedet imødekommende. Har du børn, kan det eksempelvis være en kæmpe bonus, hvis du tilkendegiver, at du gerne finder en barnepige, så du kan passe ind i jobbets vilkår.

Det er endnu bedre, hvis du allerede har løsninger klar til de områder, der passer dig dårligt. Med andre ord må du aldrig gå ud fra, at virksomheden kan tilpasse sig dine behov. Du vil imidlertid nok opdage, at en chef er mere villig til at lytte på dig, hvis du selv virker som om, at du er klar til at bringe ofre.

 

Evaluer din jobsamtale

Når du har været til jobsamtale, er det vigtigt, at du selv evaluere den. Sæt dig ned med en blok papir, når du kommer hjem, og beskriv hvad der gik godt og mindre godt.

Både succesfulde og ikke succesfulde jobsamtaler er vigtige livserfaringer. Sørg derfor for at huske, hvad der gik henholdsvis godt og skidt.

Hvis du er lidt frisk, kan du også bede om lov til at optage samtalen på din mobiltelefon. De fleste chefer vil intet problem have, og det giver dig mulighed for virkelig at evaluere samtalen bagefter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *