Sådan kan et jobrettet kursus øge dine muligheder for at få et job

By: Søren

Det er ikke sjovt at gå ledig. Rigtig mange tænker ikke over, hvor hårdt det psykisk er at gå uden job. Det er frustrerende, fordi ledige bare gerne vil have en tryg hverdag og et sikkert job, som de kan være glade for. Men det er ikke nemt at finde et job i dagens Danmark, og der er rigtig mange om buddet – særligt i de større danske byer, hvor virksomhederne melder at modtage et absurd højt antal ansøgninger.

Som ledig bruger du rigtig meget tid på at lede efter spændende jobopslag, og derefter går det helt store salgsarbejde i gang, hvor du på bedste vis skal sælge dig selv og dine mange kompetencer til din mulige arbejdsgiver.

Derefter har du en lang periode, hvor du kun kan vente og håbe på det bedste. Hvis du er så heldig at komme til samtale, er du stadig ikke sikker på, at jobbet falder til din side.

Det hårdeste ved at gå ledig er hele denne proces, hvor du aldrig rigtig ved, hvor du står henne. Dit jobcenter og a-kasse gør sit for at tilrettelægge en jobplan til dig, men i sidste ende kan du som ledig ikke være sikker i din sag, før du står med et reelt jobtilbud i hånden.

Sådan bliver du en mere attraktiv jobansøger

Derfor det det vigtigste for dig, der går ledig, at du kan gøre dig så attraktiv som overhovedet muligt over for din kommende chef. Naturligvis er det vigtigt med en god og gennemarbejdet jobansøgning, men i sidste ende skal din kommende chef også kunne se, at de mange kompetencer, du har, slet ikke kan undværes i hans virksomhed.

Så hvis du gerne vil gøre dig selv mere attraktiv som jobsøger, og allerede har læst internettets mange gode råd til at skrive den bedste jobansøgning, så bør du overveje at tage noget efteruddannelse, der kan skærpe dine kompetencer eller måske give dig en masse nye, der er relevante for din branche nu.

Alle brancher udvikler sig konstant, og der kan ske ændringer, der gør det nødvendigt for dig at tillære dig helt nye kompetencer, som måske slet ikke var opfundet endnu, da du uddannede dig.

Alle arbejdsgivere elsker at se, at du stræber efter at tillægge dig ny viden, og at du er handlekraftig og forstår vigtigheden af hele tiden at være opdateret på den udvikling, der sker inden for dit fagområde.

Her kommer jobrettede kurser for ledige ind i billedet, for der findes en lang række kurser, som du som ledig kan have ret til at deltage på ganske gratis, og hvor du vil lære en masse nyt, der kan gøre en ende til at gå ledig.

Et rigtig godt eksempel på nogle kurser, der kan være relevante for dig at tage, er alle kurser der beskæftiger sig med at blive dygtigere til at bruge internettet i din branche. Det kan for eksempel være at lære om helt nye markedsføringsmuligheder, der specifikt henvender sig til det online aspekt. Her kan du virkelig komme foran de mange andre jobsøgere i dit felt, fordi du lærer det seneste nye og kan bruge det som et ekstra argument for, hvorfor du er den bedste kandidat til den stilling, du ønsker.

Du kan også efteruddanne dig og tillære dig flere lederegenskaber, som kan give dig mulighed for at søge jobs, hvor du kan bruge dine nye lederevner. Du viser også over for din arbejdsgiver, at du er ambitiøs og stræber efter at lede de øvrige ansatte – en ting som kun kan gøre din chefs job nemmere og din fremtid lysere.

Det er altid vigtigt, at du tænker over, hvilke kompetencer der vil give dig det største forspring i din ansøgningsproces. En god måde at gøre det på, er at kigge en masse jobopslag inden for dit område igennem og lægge mærke til, hvad arbejdsgiver helt specifikt leder efter hos en ansat. Mange i dag vil lede efter en ansat, der er omstillingsparat og har fingeren på pulsen og ved, hvad der foregår i branchen.
Det vil sige, at du som ansøger har tillært dig viden om alt det nye, der sker i din branche, og at du for eksempel allerede har efteruddannet dig i de mange ting, der sker online, og som konstant ændrer de mange forskellige brancher. Du kan f.eks. tage kurser i video til online brug, og en masse forskellige former for online marketing, som er noget, rigtig mange virksomheder i dag leder efter og efterspørger.

Hos IBC kan du læse meget mere om de mange forskellige jobrettede kurser, du kan tage som ledig. Alt du skal gøre er at trykke her.

 

Hvem skal betale for kurset?

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvem der skal betale kurset? Jobrettede kurser varer normalt 6 uger, og det betyder også, at prisen er høj. Noget af det sværeste ved at gå ledig er jo selvfølgelig, at pengene ikke hænger på træerne, og som ledig er det ofte begrænset, hvor stort et beløb du har at gøre godt med.

Heldigvis har rigtig mange ledige ret til at komme på et 6 ugers jobrettet kursus, så længe det bliver sat ind i din jobplan på jobcenteret, og at din a-kasse godkender kurset. Dette gør det muligt for dig at deltage på et spændende kursus i 6 uger, uden at skulle have penge op ad lommen.

Naturligvis er det også muligt for dig at betale kurset selv, hvis din a-kasse ikke godkender det, men at du selv mener, at det vil stille dig så markant bedre i din jobsøgning, at du selv ønsker at betale for det.

Men det er altid en god idé at tage kontakt til dit jobcenter for at snakke om dine muligheder og dine rettigheder. Derudover kan du også ringe til udbyderen af kurset for at høre om deres anbefalinger, og hvordan du kan få din deltagelse godkendt.

I det tilfælde at du bor mere end 60 km fra dit uddannelsessted, har du også mulighed for at få et beløb til at dække kost og logi i den periode, du deltager på kurset. Det giver dig mulighed for at skabe ro om hele oplevelsen og giver dig tid til at fordybe dig i al den nye viden, du tilegner dig på kurset.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *