Sådan slipper du af med din eksamensangst

By: Søren

Eksamensangst er højst sandsynligt noget vi alle sammen døjer med i større eller mindre grad. Det er altid angstprovokerende at skulle testes i et kernestof, hvor man har høje ambitioner om at klare sig godt. Det er rigtig ærgerligt, hvis ens eksamensangst går ind og påvirker præsentationen, og derfor vil vi i denne artikel give dig nogle tips til, hvordan du kan minimere din eksamensangst.

Forbered dig grundigt

Det bedste tip der er at give, hvis man vil minimere sin eksamensangst, er at forberede sig godt og grundigt. Hvis du har styr på alle dine kerneområder, når du skal ind til eksamen, vil du kunne sige noget fornuftigt ligegyldigt, hvad du trækker og du vil derfor undgå den situation, hvor du er helt blank. Det vil give dig en ro i maven inden eksamensstart, da du har en basal viden indenfor hvert et område.

Sommetider vil en god forberedelse gøre, at man faktisk glæder sig en lille smule til at fortælle om sin case behandling og de fagbegreber, man har lært. Den gode blanding mellem spænding og nervøsitet er det, der vil gøre at du får en god eksamen. Det kan betale sig at gøre et godt forarbejde

Fortæl dine bekymringer højt

En anden måde at få mere ro i maven på inden en eksamen, er ved at sige sine bekymringer højt. Du behøver nødvendigvis ikke snakke med nogle om det. Du kan sagtens nøjes med at sige dem højt for dig selv. Ved at gøre det, vil du bedre kunne forholde dig til, hvad du selv tænker.

Nogle gange er det nemlig mere dramatisk oppe i dit hoved end hvis du siger det højt.

Stol på dig selv

Mange af ens bekymringer handler tit om, at man ikke lever op til de forventninger, man har til sig selv. Man vil naturligvis gerne klare det så godt som muligt, og derfor er man nervøs for, om man kan leve op til det. Men det er her, man skal stoppe op, og overveje om man virkelig har gjort sit bedste. Med sit bedste menes der ikke at man har brugt hver en time i døgnet på eksamensforberedelse, men det betyder man har gjort sit bedste ud fra de omstændigheder, der nu er.
Hvis man ikke føler man har gjort sit bedste, burde man tage ekstra timer ud af kalenderen, så man til sidst kan sige, at man har gjort sit absolut bedste.
Når man til sidst kan sige at man har gjort sit bedste, kan man gå til eksamen med en ro i maven og en selvtillid, der er i top. Uanset hvordan det går til eksamen, kan man have sin samvittighed på plads, fordi man ved, at man har gjort, hvad man kunne.

På eksamensnatten og selve dagen

Det er rigtig vigtigt, at du får sovet natten til din eksamen. En god nattesøvn vil gøre, at du beholder en høj koncentrationsevne, når du sidder ved det grønne bord. Men den gode nattesøvn vil naturligt også minimere din nervøsitet.

Husk også at få noget at spise på selve eksamensdagen. Mange mister fuldkommen appetitten på sådan en dag, men det giver dig helt ny energi og overskud, hvis du bare kan klemme en skål havregryn eller en banan ned.

Forhåbentligt kunne du bruge disse tips til at minimere din eksamensangst næste gang, det er din tur til at sidde ved det grønne bord. Hvis du stadig er helt vildt nervøs, kan du med fordel tage et kursus i kommunikation hos BRO kommunikation. De vil give dig nogle værktøjer til at kunne formidle stof på en bedre måde, og det vil give pote i en eksamenssituation.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *