Søg job med blog

By: Søren

Når du er i gang med jobsøgningen, handler det om at skille sig ud og blive opdaget. Det kan du selvfølgelig gøre på et utal af måder men du har sikkert ikke overvejet at benytte en blog til at skille dig ud. Med en blog kan du både dele din viden og kundskaber indenfor faget og samtidig komme i kontakt med mennesker der har samme interesser som dig.

Hvad kan en blog

Det kan for rigtig mange virke fjollet eller grænseoverskridende, at skulle gå i gang med at skrive en blog. Det er dog en helt unik måde at skille sig ud på i jagten på job, du får nemlig en mulighed for at brande dig selv, din personlighed og dine evner. Ved at skrive en faglig blog i stedet for en personlig blog, kan du dele dine faglige evner ved at dele din portefølje og blogge om faglige emner. Alt dette giver arbejdsgiveren mulighed for at lære din værdier, din passion og dit arbejde at kende, som vil smide dig frem i køen til det ønskede job.

Hvis hvad du kan

Når du har startet din blog, skal du selvfølgelig vise hvad du kan. Det kan du gøre på et utal af måder, hvis du er kok, så kan det være en idé at blogge om madlavning hvor du viser dit twist på en ellers kendt ret, det kan være en idé at give tips og tricks så du kan vise hvad du kan. Fremhæv hvad du er god til indenfor faget men blog både indenfor emner du er stærk indenfor og mindre stærk, du skal bare sørge for at lave din research, hvis det er et af dine dårlige emner. Hvis du er i stand til at skabe en debat, har du mulighed for at fange branchens opmærksomhed, så du kan komme i kontakt med branchens ledende personer. Med andre ord skal du finde din passion inden for dit fag og vise hvad du kan. Du kan evt. drage inspiration fra Simonfrom.dk, som blogger om IT og digitalisering.

Kom i gang med at skrive

Selvom du ikke ser dig selv som den store skriver, er det vigtigt at komme i gang. Du kan starte med at skrive nogle blogindlæg som du ikke udgiver, som familie og venner kan læse og give dig feedback på, så du kan blive bedre. Det handler ikke så meget om perfekt grammatik, med mindre dit fag kræver det, som det handler om det faglige du har mulighed for at kommunikere til dine læsere. Det kan være en idé at planlægge hvilke indlæg du vil lave, så du kan skrive nogle indlæg før du udgiver bloggen, og derved har mere tid til at arbejde på de næste indlæg du vil udgive. Du skal desuden være klar til at udgive indlæg mindst en gang om ugen, gerne oftere. Det kan ofte virke uoverskueligt og derfor kan du med fordel afsætte 10 -20 min. om dagen til at skrive indlæg og på den måde kan du opnå et ugentligt indlæg.

Vælg den rigtige platform

Det er vigtigt at vælge den rette platform når du skal søge job. Der findes et utal af måder du kan starte en blog på, men det er vigtigt at du vælger den rette. Når du skal starte en faglig blog, er det vigtigt at bloggen ligger på eget website og ikke på en afhængig side som f.eks. BloggersDelight. Her kan der selvfølgelig opstå endnu en skræmme faktor, da de færreste kan kode en hjemmeside, men det skal du ikke lade dig skræmme af. Det er utrolig nemt at starte en blog via egen hjemmeside, hvis du benytter WordPress. WordPress har gjort det utrolig nemt at sætte sig egen hjemmeside op og der findes et utal af små videoer der kan guide dig til at være klar til at blogge i løbet af et par timer. Hvis du har fået blod på tanden og vil i gang med det samme kan du finde en oversigt over webhotel udbydere på Hostingguiden.dk, så du hurtigt og nemt kan komme i gang.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *