Styrk dit CV med digital indsigt

By: Søren

Det er ingen hemmelighed at vi for alvor er i den digitale tidsalder. Hver dag får flere og flere mennesker adgang til internettet verden over, og hver dag bliver en større og større del af detailhandel med mere overført til nettet.

Af denne specifikke årsag, kan det godt betale sig at opnå digital indsigt inden du søger dit næste job. Det er der naturligvis mange måder at gøre på, og du får derfor her 2 råd til, hvordan du opnår en større digital indsigt.

Kursus eller uddannelse

Der findes endnu ikke en uddannelse, som du kan læse universitetet, hvor du bliver uddannet 100% i digital markedsføring eller noget der ligner det. Den eneste mulighed skulle være at tage enkelte fag på din uddannelse, som retter fokus mod det digitale.

Heldigvis findes der dog en lang række muligheder for at tage kurser eller uddannelser netop i digital markedsføring, hvor du over en given periode vil opnå stor indsigt i feltet – uanset dit udgangspunkt.

Fordelen ved at vælge et kursus eller en uddannelse er, at du vil blive undervist af personer, som har arbejdet, og sandsynligvis stadig arbejder, med digital markedsføring. Disse personer vil derfor være helt up-to-date med de nyeste trends, som du som kursist bør opnå viden omkring.

Dette er en fordel, da den digitale verden konstant er i udvikling, hvormed du ikke kan forvente at det du lærte i går nu også er det smarteste at gøre i dag. Og det er netop af denne årsag, at din kommende arbejdsgiver vil finde det yderst attraktivt, hvis du har opnået indsigt og kendskab til den digitale verden.

Lær det gennem erfaring

Selvom et kursus kan være særdeles givende for din indsigt i det digitale, skal det ikke være nogen hemmelighed, at rutinen og evnen til at kunne bruge det, som du har lært, først kommer, når du begynder at benytte det i en reel sammenhæng. Dermed ikke sagt at et kursus eller en uddannelse sandsynligvis er den helt rigtige måde at starte på, hvis du er helt grøn indenfor feltet.

Af denne årsag er det en god idé allerede nu at indstiller dig selv på, at du skal bruge nogle timer på at indøve de redskaber, som du eventuelt lærer på et kursus eller en uddannelse. Dette kræver naturligvis, at du har noget at øve dig på. Netop her foreligger primært to muligheder, som du kan tage til overvejelse.

  1. Den første mulighed er, at du under din jobsøgning stadig har et job hos den virksomhed, som du ikke længere ønsker at arbejde i. Her kan du foreslå implementeringen af digital markedsføring, hvis det ikke allerede er en del af den samlede strategi. Og hvis det allerede er, kan du forsøge at tage del i det.

Hvis du vælger denne fremgangsmåde, kan det være en god idé at søge inspiration hos andre virksomheder, som har opnået succes med digital markedsføring. Her kunne du eksempelvis tage et kig på Georg Jensen Damask, som har formået at øge deres samlede salg netop gennem øget fokus på digital markedsføring.

  1. Den anden mulighed er, at du søger ind i en virksomhed som praktikant. Her skal du naturligvis ikke regne med at tjene den store formue, men se det i stedet som en investering i dit fremtidige job.

At være jobsøgende er en svær situation, og der kan være mange årsager til, at netop du har svært ved at lande drømmejobbet. Den digitale indsigt, som omtales i dette indlæg, er en måde hvorpå du som jobsøgende kan få ansøgningen til at skille sig ud fra dine konkurrenter – også selvom du ikke er ekspert.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *