3 ting, du skal forberede dig på inden din jobsamtale
Er du så heldig at blive indkaldt til jobsamtale hos dit drømmejob? I så fald er det afgørende, at du forbereder dig godt forinden. Den rette forberedelse er nemlig afgørende for, om man bliver ansat eller ej, og det er derfor et aspekt, alle bør prioritere højt. Men hvad kræver denne forberedelse egentlig? Det kan du blive klogere på her i artiklen, hvor du vil blive præsenteret for tre ting, du skal forberede dig på inden din kommende jobsamtale.
1. Overvej dine svar til de gængse spørgsmål
Det er først og fremmest vigtigt, at du overvejer, hvad du skal svare, når din potentielle arbejdsgiver spørger om ting angående din personlighed, motivation og erfaring. Typiske spørgsmål inden for dette område er for eksempel, hvad dine svagheder og styrker er, og hvorfor du har valgt at søge lige netop dette job. Det er ganske normalt, at man bliver nervøs til en jobsamtale, og derfor er det en god idé, at du tænker over, hvad du vil sige, hvis du bliver spurgt om dette.
2. Der skal også være plads til at improvisere
Selvom det er en rigtig god idé at forberede sig grundigt forinden, er det dog også vigtigt, at du ikke øver dig for meget. Der skal også være plads til at improvisere, og i en jobsamtale er det aldrig muligt at forudse, hvor samtalen drejer sig hen. Hvis du i dit hoved har forberedt en mindre tale, og du er meget opsat på at komme omkring alle tingene, kan man hurtigt glemme at lytte efter, hvad der egentlig bliver sagt, og det er et dårligt signal at sende. Sørg derfor for at være åben, lytte ordentligt efter, og prøv i stedet at inkorporere de ting, du gerne vil sige, på en naturlig måde. På den måde kommer det ikke til at virke indøvet.
3. Undersøg branchen og virksomheden forinden
Hvis du vil forberede dig bedst muligt til en kommende jobsamtale, er det tilmed vigtigt, at du laver en masse research omkring den enkelte virksomhed, markedet og produktet. I den forbindelse kan du med fordel læse en helt masse indlæg eller artikler, så du kan finde ud af, hvilke konkurrenter virksomheden har, og hvordan det generelt står til med markedet netop nu. På den måde kan du også lettere forberede dig på de spørgsmål, som du er interesseret i at spørge arbejdsgiveren om.
Det kan for eksempel være noget med, hvad det kræver som medarbejder at opnå stor succes inden for den enkelte virksomhed.
Kom i god tid inden samtalen
Når du har undersøgt branchen, virksomheden og har tænkt over de gode svar, så kan du ikke gøre meget andet end at vente til dagen, hvor samtalen finder sted. I den forbindelse er det en rigtig god idé at være der i god tid, så du har mulighed for at få pulsen ned, inden du bliver kaldt ind. Du bør desuden tænke over, hvad du har på, og om det passer til virksomheden. Hvis du ikke kan regne ud, hvad der vil være hensigtsmæssigt, så er en god huskeregel, at det hverken må være for afslappet eller for fint.
Du skal desuden huske på, at det er vigtigt at finde ud af, om virksomheden er det rette match for dig. Dette skal du gøre, uanset om du drømmer om at blive læge eller advokat. Spørg derfor om al relevant information, som du finder nødvendigt. På den måde er du godt forberedt til jobsamtalen.