Guide: 8 forskellige jobs som du kan søge uden uddannelse

By: Søren

Vil du gerne finde et job, men har ikke fået taget dig en uddannelse? Så kan du i denne guide, finde en liste, med 8 forskellige jobs som du kan søge uden en uddannelse. Ved flere af disse job, er der endda mulighed for at du kan tage en uddannelse mens du arbejder.

Supermarked

Der findes tusindvis af supermarkeder i Danmark, som ofte mangler medarbejdere. Du behøver ikke at have nogle uddannelser, for at søge arbejde i et supermarked. Men du kan i et supermarked, måske få muligheden for at uddanne dig til f.eks. salgsassistent, butikschef eller specialist i et specielt område af forretningen.

Fastfoodkæder

Du kan også vælge at søge job hos nogle af de store fastfood kæder, som er placeret i mange byer rundt i hele Danmark. Du behøver heller ikke nogen uddannelser for at søge arbejde, hos disse fastfoodkæder. Du kan ligesom i supermarkederne også tage en uddannelse mens du arbejder i en fastfoodkæde, her kan du f.eks. blive salgstrainee eller storemanager trainee.

Telefonsalg

Hvis du har talegaverne i orden, kan du også søge en stilling som telefonsælger eller mødebooker. Som telefonsælger, sidder du og ringer kunder op, for at overtale dem om at købe produkter. Som mødebooker, ringer du kunder op, for at overtale dem om at mødes med en sælger til et salgsmøde. Som telefonsælger eller mødebooker, er der også mange muligheder for lederuddannelse og salgsuddannelse.

Tankstationer

På de danske tankstationer, kan du også søge et job som salgsassistent. Som salgsassistent på en tankstation, vil du blandt andet betjene kunder, lave mad, gøre rent, fylde varer op og lign. På mange af de danske tankstationer, tilbyder de, ligesom hos supermarkederne og fastfoodkæderne, også trainee uddannelser, hvor du kan uddanne dig til f.eks. storemanager.

Receptionist

Der er rigtig mange danske virksomheder, som har en receptionist i deres reception. Receptionisten har mange forskellige opgaver, f.eks. tager telefonen ved opkald fra kunder, byder besøgende i bygningen velkommen og andet assisterende arbejde. En virksomhed som har en receptionist, er skønhedsklinikken CeriX. Deres receptionist tager opkald fra deres kunder, byder dem som skal behandles velkommen, holder styr på behandlernes aftale bøger og meget andet.

Tøjbutikker

Der findes rigtig mange forskellige tøjbutikker i Danmark, som ansætter personer uden uddannelse. Som salgsassistent i en tøjbutik, vil dine primære opgaver være at ekspedere kunder, lægge tøj på plads, lave udstillinger i butikken, mindre rengøring og generel kundeservice af butikkens besøgende. Du behøver ikke at have en uddannelse når du arbejder i en tøjbutik, men mange større kæder uddanner ligesom hos mange af de andre brancher også deres egne storemanagers og søger derfor ofte også elever i deres butikker.

Cafeer og restauranter

På de danske cafeer og restauranter, er det ikke et krav at du har en tjeneruddannelse eller kokkeuddannelse for at blive ansat. Du kan sagtens uden uddannelse søge et arbejde hos disse. Her vil du f.eks. betjene kunder, lave mad og klargøre drikkevarer, lave mindre rengøringsopgaver og klargøring af borde til gæster.

Pædagogmedhjælper i en institution

Er du glad for børn eller unge, kan du også søge job som pædagogmedhjælper. Du kan eksempelvis søge job som pædagogmedhjælper, i en SFO, i en fritidsklub eller ungdomsklub, i en vuggestue eller i en børnehave. I de danske intuitioner, er der kun brug for et vis antal uddannede pædagoger, som bliver regnet ud i forhold til hvor mange børn som skal passes. Når der er ansat det rette antal pædagoger per barn, behøver resten af de ansatte ikke at have en uddannelse.

Du har ved at læse den liste, forhåbentlig fået dannet dig et overblik over nogle af de job som findes i Danmark, som du kan søge uden af have en uddannelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *