Dine egenskaber inden for sprog betyder mere, end du tror

By: Søren

Hvis du har prøvet at søge forskellige jobs uden held, hvor du er blevet afvist, kan grundene dertil være meget varierede. Har du nogensinde overvejet, om det har noget med dine sprogegenskaber at gøre? Sproget er ofte en overset faktor i forbindelse med jobsøgning, og det er en fejl, da sproget er en af de vigtige kommunikationsveje.

Kropssprog er også et sprog

Sproget, der tales, er oftest det, som forbindes med sprog generelt, men også inden for formulering, samtale og kommunikation. En vigtig faktor er dog også kropssproget, og det betyder virkelig meget – måske mere end lige troede.

Kropssprog betyder meget i alle sammenhænge, men især til jobsamtaler og jobinterviews er kropssproget alfa og omega. I en samtale eller dialog med venner og bekendte er kropssproget ikke lige så afgørende som til samtaler, der helst skal ende ud i et job.

Hvis du sidder med armene over kors, signalerer du rimeligt tydeligt, at du er lukket. Det kan være, at du er lukket for indtryk og nye muligheder. Det kan også være, at du ikke er åben og nysgerrig på nye ting i forbindelse med at skulle lære om en ny organisation eller virksomhed. Korslagte arme er noget, som en potentiel arbejdsgiver ikke tager som et godt tegn.

Det er i stedet vigtigt at sidde med hænderne på bordet, så de er synlige, og når du skal forklare noget, kan du med fordel bruge dine hænder som et retorisk hjælpemiddel. På den måde signalerer du passion og engagement, og det er noget, som en interviewer vil tage som et positivt tegn.

Formulér dig skarpt

En anden vigtig ting i forbindelse med sprog og kommunikation er at komme ud med sit budskab på en skarp og intelligent måde. Det er noget rod, hvis du kommer ud i kludrede og lange forklaringer for at nå ind til kernen af den pointe, du vil lave.

Måske er du i forvejen god til at formulere dig klart og tydeligt, så det er let at forstå, hvad du mener, og hvor du vil hen, og så skal du bare fortsætte udad den tangent, du er i færd med.

Ellers kan du øve dig ved at lave små sedler med begreber, som er relevante at bruge i forbindelse med jobsøgning. Det kan for eksempel være ordet ”svaghed” eller ”styrke”. Her kan du så øve dig i at forklare din fortolkning af, hvad disse ord betyder.

En anden god måde at træne en skarp formulering på er ved at spille spil som blandt andet Hint eller Alias, hvor det gælder om at forklare ord på tid uden at sige selve ordet. Det er også en sjov og god træning.

Lær alle sprogets facetter

Det kan også være, at dansk ikke er dit modersmål. Hvis du søger job i Danmark, er det ekstremt vigtigt at kunne tale det danske sprog. Det er både vigtigt at kunne forstå dansk men også at kunne tale og formulere sig på dansk.

Det danske sprog er for mange komplekst, og derfor kan det være en god ide at tage til danskundervisning. På den måde lærer du om opbygningen af sætningerne i det danske sprog, og du lærer vendinger, ord og om sprogkultur.

Det er helt klart et must at tage dansk undervisning, og på den måde vil du helt sikkert forbedre dine chancer markant for at lande dit næste job.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *